Kostråd til de 1-3 årige January 12 2015, 4 Comments

   

Det optimale for et barn i alderen 1-3 år er 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider med fx brød, grønt, frugt eller et neutralt mælkeprodukt evt. med müsli eller havregryn, og du kan trygt lade barnet bestemme mængden.
Den ene dag kan dit barn spise meget og den anden dag lidt, men bare rolig det er helt normalt at dit barns appetit kan svinge – lad det selv bestemme hvor meget det kan spise. Man anbefaler minimum 3,5 dl og højst 5 dl letmælk og syrnede letmælksprodukter om dagen. Det er vigtigt i barnets første leveår, at de får lidt mere fedt end det resten af familiens måske spiser. Barnet kan fx drikke sødmælk og senere letmælk, og i takt med at barnet bliver lidt ældre og vokser langsommere, skal mælkeprodukterne helst være mere magre.